Om os

Om os

Albertslund Vagt er et nyt vagtselskab, beliggende i Albertslund Vest. Herfra yder vi vagtservices til private og erhverv, som rækker ud over, hvad man normalt kan forvente.

Fokus på lokalområdet

Mange vagtvirksomheder breder sig over et stort område og oplever ofte, at en alarm går eet sted mens deres vagt er ved at lukke et helt andet sted. Og typisk vælger man at lade vagten lukke der, hvor han er, før han sendes videre til alarmen. Det betyder lang tid før vagten når frem - for kunden føles det som en evighed - og ofte for sent i forhold til et indbrud.

Dette vil Albertslund Vagt gøre bedre. Netop derfor arbejder vi kun indenfor lokale områder. Vi er hele tiden i området - tæt på, og effektive med en reaktionstid på få minutter.

Fokus på tryghed

Vi vil mere end bare at være den anonyme vagt man ser en gang om måneden. Vi vil være en del af lokalsamfundet - synlige og hjælpsomme for beboerne - og afskrækkende for 'uønskede besøg'.

Firmaet

Albertslund Vagt er startet af Torben Strandholt, som har mange års erfaring indenfor vagtbranchen. Med indgående kendskab til andre vagtfirmaers logistiske udfordringer og viden om, hvordan det kan gøres bedre, var det helt naturligt at starte et nyt vagtselskab med fokus på nære og trygge værdier.